Green Cross International

Map

Vores Netværk

Vores Indsatsområder

projekt1.png
projekt2.png
projekt3.png
Life+
For fremtiden skal det være nemmere for små og mellemstore virksomheder i det danske
erhvervsliv at fremme tiltag i deres produktion, som gør produktionen så grøn og bæredygtig
som muligt.

Fremme af bæredygtig produktion
Hvordan får virksomheden overblik over, hvilke tiltag, der skal til, for at skabe den mest
velafballancerede produktion i forhold til miljøet?

I dag findes allerede et stort udbud af redskaber, der kan hjælpe virksomheden med at måle
ressourceforbruget i et produkts livscyklus.
De såkaldte IPP-redskaber (Integreted Product Policy)
er dog både vanskelige og ressourcetunge at tage i brug for små og mellemstore virksomheder.

IPP-redskaberne er ellers netop skabt for at virksomheder skal kunne finde det optimale
ressourcebrug i et produkts livscyklus; fra anskaffelsen af råvaren over selve produktionen
til forbruget af produktet og endeligt til bortskaffelsen af det opbrugte produkt.

I dag er det oftest kun de store og ressourcestærke virksomheder, som formår at gå forrest for
at fremme en højere grad af miljøvenlighed i skabelsen af produkter. Hvis redskaberne skal kunne
tages op af de små og mellemstore virksomheder, må de derfor omformes og gøres let anvendelige.

Green Cross Danmarks indsats
En grøn redskabskasse til rådighed for business sektorenMed støtte fra EU’s miljøpulje LIFE+
er Green Cross Danmark indgået i et projektsamarbejde med Miljøstyrelsen og Dansk Industri.

Det overordnede mål er at lave en nem og tilgængelig ’redskabskasse’ med IPP-redskaber direkte
rettet mod de små og mellemstore virksomheder.
Denne redskabskasse skal udbredes gennem
en interaktiv internetportal, vidensdeling i netværksgrupper og gennem virksomhedsdemonstrationer.
Således får de små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for frivilligt at forøge deres
miljøindsats i overensstemmelse med tilgangene i IPP, og dermed sigte efter den størst mulige
bæredygtighed i deres produktion.

Redskabskassen bliver til ved først at foretage en grundig analyse af danske såvel som
internationale IPP-redskaber og samle de mest relevante til en digital platform, som løbende kan
opdateres med ny viden.

De aktuelle redskaber dækker ...
- miljøvenlig styring, 
-  miljøindkøb,
- opgørelse af produktlivscyklus,
- IPP innovation,
- klima-bestræbelser og
- miljøkommunikation
.
Alle disse redskaber vil indgå i redskabskassen.


Gennem en række pilotforsøg i forskellige typer af virksomheder vil redskaberne blive testet.
De samlede tests vil blive uddybet og inddraget i redskabskassen.

Lokal og global betydning af IPP
Projektet vil fremvise demonstrationer på effektiviteten i de nye koncepter og redskaber i
pilotforsøg med udvalgte virksomheder.

Casestudier vil blive anvendt til at forbedre redskabskassen, og de praktiske resultater vil blive en
vigtig del at fremførelse af de proaktive metoder til miljøvenlig produktion.

Udviklingen af nye IT-redskaber inden for IPP vil kunne blive en inspiration for bedre miljømæssig 
ledelse både i Danmark og internationalt.
 
 



/171109

 

”Lad vor tid blive husket for at have vist respekt for alt levende, lagt et fast og sikkert grundlag for en bæredygtig udvikling, styrket kampen for retfærdighed og fred og genskabt glæden ved livet.”

Pagten for jorden, 1992

joan.png
Kristian_potraet.png

Find os på Facebook



Green Cross International © 2010 by CreatiV-Conseil.Ch - All rights Reserved .