|
PAGTEN FOR JORDEN
INDLEDNING
Vi befinder os på et kritisk tidspunkt i Jordens historie, en tid, hvor menneskeheden må vælge sin fremtid. Som vi alle bliver stadigt mere indbyrdes afhængige, og vor verden stadigt mere sårbar, rummer fremtiden på én gang både stor risiko og store løfter. For at komme videre, må vi forstå at idet store spektrum af kulturer og livsformer, som vi oplever omkring os, udgør vi én menneskelig familie og ét jordisk samfund med en fælles skæbne. Vi må gå sammen om at frembringe et bæredygtigt globalt samfund, der bygger på respekt for naturen, universelle menneskerettigheder, økonomisk retfærdighed og en fredens kultur. Det er bydende nødvendigt, at vi, Jordens folk, erkender vort ansvar overfor hinanden, både for det levende fællesskab i bred forstand og for fremtidens generationer.
Jorden, vort hjem Menneskeheden er en del af en verden i hastig udvikling. Jorden, vort hjem, eksisterer med et uniktsamfund af liv. Naturkræfterne gør livet til et krævende og uvist eventyr, selvom Jorden hartilvejebragt de væsentlige betingelser for livets udvikling. Livsformernes overlevelsesevne og menneskehedens trivsel afhænger af bevarelsen af en sund biosfære med alle dens økologiskesystemer, en rig variation af planter og dyr, frugtbare jorde, rent vand og ren luft. Det globale miljø er med sine begrænsede ressourcer et fælles anliggende for alle mennesker. Beskyttelsen af Jordens livskraft, mangfoldighed og skønhed er et tillidshverv, vi ikke kan undslå os.
Den globale situation De dominerende produktions- og forbrugsmønstre skaber ødelæggelse af miljøet, udpining afressourcerne og en massiv udslettelse af plante- og dyrearter. Hele samfund bliver undermineret.Udviklingsgoderne bliver ulige fordelt, og kløften mellem rig og fattig bliver stadigt dybere. Uret, fattigdom, uvidenhed og voldelig konflikt er udbredt og årsag til megen lidelse.Befolkningstilvæksten overbelaster økologiske og sociale systemer som aldrig før, og den globale sikkerheds fundamenter er truede. Disse tendenser er faretruende. Men de er ikke uafvendelige.
Udfordringerne forude Vi står overfor et valg: enten går vi sammen og tager os af Jorden og af hinanden, eller også risikerer vi at ødelægge os selv og livets mangfoldighed. Der er brug for fundamentale forandringer af vore værdier, institutioner og måder at leve på. Vi må se i øjnene, at når de grundlæggende behov er blevet opfyldt, så handler menneskelig udvikling primært om at være mere, ikke om at få mere.
Vi har kundskaben og teknologien til at sørge for alle og til at reducere vor påvirkning af miljøet. Fremvæksten af et globalt samfund skaber nye muligheder for at opbygge en demokratisk og human verden. Vore miljømæssige, økonomiske, politiske, sociale og spirituelle udfordringer er indbyrdes forbundne. Hvis vi vil, kan vi skabe de sammenhængende løsninger, der skal til. Universel ansvarlighed
For at virkeliggøre disse hensigter, må vi udvise global ansvarlighed i vor livsførelse. Vi må solidarisere os både med fjerne folkeslag og med vore egne lokalsamfund. Vi er på en gang borgere i forskellige nationer og i én verden, hvori det lokale og det globale er forbundet. Alle deler vi ansvaret, både nu og fremover, ikke blot for hinanden, men for alt levende. Den menneskelige solidaritet og slægtskabet med alt liv forstærkes, når vi lever i ærbødighed overfor livets mysterium, taknemmelighed for livets gave og ydmyghed overfor menneskets plads i naturen. Vi har et akut behov for at en fælles vision om basale værdier. For at kunne skabe et etisk fundament for det fremvoksende verdenssamfund, har vi brug for grundlæggende værdier, som vi alle kan tilslutte os. En bæredygtig livsstil er den fælles norm, der skal være ledetråden for alle individer, organisationer, erhverv, regeringer og transnationale institutioner. PRINCIPPER I. RESPEKT OG OMSORG FOR DET LEVENDES FÆLLESSKAB
1. Respekter Jorden og livet i al dets mangfoldighed a. Forstå at alle skabninger er gensidigt afhængige, og at enhver livsform har værdi, uanset dets værd for mennesker. b. Fasthold troen på alle menneskers iboende værdighed, og på det intellektuelle, kunstneriske, etiske og spirituelle potentiale hos menneskeheden.
2. Drag omsorg for alt levende, vis forståelse, medfølelse og kærlighed a. Accepter at med retten til at eje, forvalte og bruge naturens goder følger pligten til at forebygge miljømæssig skade og beskytte menneskers rettigheder. b. Bekræft, at der med forøget frihed, viden og magt følger et øget ansvar for at fremme det fælles bedste.
3. Opbyg demokratiske samfund, som er retfærdige, giver medbestemmelse og er bæredygtige og fredelige a. Sørg for at menneskerettighederne garanteres og de fundamentale frihedsrettigheder tilgodeses på alle niveauer, og at samfundet tilbyder enhver muligheden for at kunne realisere hans eller hendes fulde potentiale. b. Frem social og økonomisk retfærdighed, der sikrer alle et meningsfyldt udkomme, som samtidigt er økologisk ansvarligt.
4. Stå vagt om Jordens gavmildhed og skønhed for nuværende og fremtidige generationer a. Forstå at kommende generationers behov sætter en grænse for vor egen handlefrihed. b. Vid at formidle de værdier, og støtte de traditioner og institutioner, der sikrer både social og økologisk trivsel på langt sigt.
I lyset af disse fire overordnede mål bliver det nødvendigt at:
II. ØKOLOGISK INTEGRITET
5. Beskytte og genoprette integriteten i Jordens økologiske systemer, med særligt henblik på den biologiske mangfoldighed og naturens grundlæggende processer a. Vedtage bæredygtige udviklingsplaner og regelsæt på alle niveauer, som gør miljøbevaring og rehabilitering til en integreret del af alle miljøinitiativer. b. Etablere og sikre levedygtige naturreservater, der omfatter endnu uberørte land- og havområder, beskytter Jordens egne livsbevarende systemer og den biologiske mangfoldighed, og som tager hånd om vor naturarv. c. At sikre truede arter og økosystemer. d. At kontrollere eller fjerne ikke-hjemmehørende eller genetisk modificerede organismer, der er skadelige for miljøet og de hjemmehørende arter, og forhindre fremtidig udsætning af sådanne skadelige organismer. e. At forvalte brugen af fornyelige ressourcer såsom vand, jord, skovprodukter og havets liv på måder, der ikke overskrider regenerationstakten, og som beskytter økosystemernes sundhed. f. At forvalte indvinding og brug af ikke-fornyelige ressourcer såsom mineraler og fossile brændstoffer på måder, der er så skånsomme som muligt, og som ikke har alvorlige miljømæssige skadevirkninger.
6. Forstå at forebyggelse er den bedste form for miljøbeskyttelse, og udvise forsigtighed, hvor den tilgængelige viden er begrænset a. Undgå risikoen for alvorlig eller uoprettelig skade på miljøet, hvor videnskabelig kundskab ikke er fyldestgørende, eller hvor intet klart svar kan gives. b. Lægge bevisbyrden på dem der hævder, at en foreslået aktivitet ikke vil forvolde mén, og pålægge de ansvarlige parter erstatningsansvaret for skader på miljøet. c. Sørge for, at der bliver taget højde for de kumulative, langsigtede, indirekte, langtrækkende og globale konsekvenser af de menneskelige aktiviteter. d. Forebygge forurening og ikke tillade nogen form for ophobning af radioaktive, giftige eller andre farlige stoffer. e. Undgå militære aktiviteter, der skader miljøet.
7. Vedtage produktions-, forbrugs- og reproduktionsmetoder, der beskytter Jordens regenerative egenskaber, menneskerettighederne og den fælles trivsel a. Reducere og genbruge de materialer, der anvendes i produktions- og forbrugssystemerne og sikre, at overskydende affald kan indgå i de økologiske kredsløb. b. Handle med måde og effektivitet i anvendelse af energi, og i stadig øget omfang bruge vedvarende energikilder som sol og vind. c. Fremme udvikling og socialt afbalanceret brug af miljømæssigt fornuftige teknologier. d. Integrere de totale miljømæssige og sociale omkostninger i salgsprisen for varer og tjenesteydelser, og sætte forbrugerne i stand til at identificere produkter, der opfylder de højeste sociale og miljømæssige standarder. e. Sikre universel adgang til et sundhedsvæsen, som beskytter reproduktionsevnen og styrker den personlige ansvarsfølelse i forbindelse med slægtens videreførelse. f. Gå ind for en livsstil, som lægger vægt på nøjsomhed og livskvalitet i en verden med begrænsede ressourcer.
8. Fremme studiet af økologisk bæredygtighed og virke for bred anvendelse af den indhøstede viden a. Støtte internationalt videnskabeligt og teknisk samarbejde angående bæredygtighed, med særligt henblik på udviklingslandenes behov. b. Anerkende og bevare alle kulturers traditionelle viden og spirituelle visdom, der bidrager til miljøbeskyttelse og menneskelig trivsel. c. Sikre at oplysninger af vital betydning for den menneskelige sundhed og miljøets beskyttelse, herunder genetisk viden, forbliver tilgængelig for offentligheden.
III. SOCIAL OG ØKONOMISK RETFÆRDIGHED
9. Udryddelse af fattigdom som et etisk, socialt og miljømæssigt anliggende a. Bevilge de nationale og internationale midler, der skal til for at garantere adgangen til drikkevand, ren luft, fødevaresikkerhed, uforurenet jord, husly og sikre sanitære forhold. b. Sikre hvert enkelt menneske uddannelsen og de nødvendige ressourcer til livets ophold og forsyne dem, der ikke er i stand til at klare sig selv, med et socialt sikkerhedsnet. c. Beskytte de usikre og oversete, tage hånd om de sårbare og udsatte, hjælpe dem der lider og sætte dem I stand til, deres situation til trods, at udvikle deres evner og forfølge deres mål.
10. Sikre at økonomiske aktiviteter og institutioner på alle niveauer fremmer menneskelig udvikling på en ligelig og bæredygtig måde a. Fremme den ligelige fordeling af velstand i og blandt nationer. b. Forøge de intellektuelle, økonomiske, tekniske og sociale ressourcer i udviklingslandene og lette dem for internationale gældsbyrder. c. Sikre at al handel støtter et bæredygtigt ressourceforbrug, miljøbeskyttelse og stadigt bedre arbejdsstandarder. d. I offentlighedens interesse kræve gennemskuelighed af multinationale selskaber og internationale finansielle organisationer og holde dem ansvarlige for konsekvenserne af deres aktiviteter.
11. Sikre en bæredygtig udvikling gennem kønnenes ligestilling og en uhindret og ligeværdig adgang til uddannelse, sundhedsvæsen og økonomiske muligheder a. Sætte en stopper for alle overgreb mod kvinder og piger og sikre dem deres menneskerettigheder. b. Fremme kvinders aktive deltagelse i alle aspekter af økonomisk, politisk, civilt, socialt og kulturelt liv som fuldgyldigt ligeværdige partnere, beslutningstagere og ledere. c. Sikre rammerne om et sundt og velfungerende familieliv.
12. Håndhæve alles ret til et naturrelateret og et socialt miljø, der uden diskrimination støtter menneskelig værdighed, legemets sundhed og åndelig trivsel, med særligt henblik på rettighederne for oprindelige folk og minoriteter a. Eliminere alle former for diskrimination, såsom dem, der angår race, farve, køn, seksuel orientering, religion og sprog samt national, etnisk eller social herkomst. b. Bekræfte de oprindelige folks rettigheder med hensyn til deres spirituelle liv, kundskaber, landområder og ressourcer og deres egen traditionelle bæredygtige livsstil. c. Støtte og respektere de unge mennesker i vor midte på en måde, der sætter dem i stand til at udfylde deres afgørende rolle i skabelsen af bæredygtige samfund. d. Genoprette og beskytte steder, der udmærker sig ved kulturel og spirituel betydning.
IV. DEMOKRATI, IKKE-VOLD OG FRED
13. Styrke demokratiske institutioner på alle niveauer og skabe gennemsigtighed og ansvarlighed i ledelsesstrukturerne, herunder medinddragelse i beslutningstagning og adgang til domstolsprøvelse a. Håndhæve alles ret til at modtage klar og betimelig besked om miljømæssige forhold og alle udviklingsplaner og aktiviteter, hvori de måtte have interesse. b. Støtte civilsamfundet såvel lokalt som regionalt og globalt, og fremme alle interesserede individers og organisationers meningsfulde deltagelse i beslutningsprocesserne. c. Beskytte den fri meningsdannelse, ytringsfriheden og forsamlings- og organisationsfriheden og retten til afvigende mening. d. Indføre let og effektiv adgang til administrative og uafhængige retslige procedurer, herunder retten til beskyttelse mod og kompensation for skader påført miljøet eller trusler herom. e. Eliminere korruption i alle offentlige og private institutioner. f. Styrke lokalsamfundene og sætte dem i stand til at tage vare på deres omgivelser, og overlade ansvaret for miljøet til de niveauer i den offentlige forvaltning, der kan udøve det mest effektivt.
14. Integrere den viden, de værdier og de færdigheder, som er nødvendige for en bæredygtig levevis, så vel i samfundets undervisningssystem som i den livslange læreproces a. Tilbyde alle, især børn og unge, de uddannelsesmæssige muligheder, som vil sætte dem i stand til at yde et aktivt bidrag til en bæredygtig udvikling. b. Søge støtte hos kunst og videnskab i samfundets satsning på en bæredygtig fremtid. c. Styrke massemediernes rolle i bevidstgørelsen om de økologiske og sociale udfordringer. d. Forstå betydningen af moralsk og spirituel dannelse for en bæredygtig livsførelse.
15. Behandle alle levende væsener med respekt og omsorg a. Forhindre grusomhed mod dyr, der holdes i menneskelige samfund, og beskytte dem mod lidelse. b. Beskytte vilde dyr mod jagtmetoder, fældefangst og fiskeri, der påfører dem ekstrem, forlænget eller unødig lidelse. c. Undgå, eller i videst mulig omfang afskaffe fangst eller ødelæggelse af arter, der ikke er målet for fangsten.
16. Fremme en kultur af tolerance, ikke-vold og fred a. Tilskynde til gensidig forståelse, solidaritet og samarbejde folk og nationer imellem. b. Slutte op om samarbejdsstrategier til hindring af miljømæssige tvistigheder og voldelige konflikter. c. Afmilitarisere nationale sikkerhedssystemer til et ikkeprovokatorisk forsvarsniveau og overføre ressourcer fra militære til fredelige formål, herunder til økologisk genopretning. d. Afskaffe nukleare, biologiske, giftbaserede og alle andre masseødelæggelsesvåben. e. Sikre at brugen af både det nære og det ydre rum understøtter bestræbelserne for miljøbeskyttelse og fred. f. Forstå at fred er den helhed, der tager udgangspunkt i ens egne rimelige relationer til selvet og andre personer, til andre kulturer og andet liv, til Jorden selv, og dermed til det større hele, hvoraf alle udgør en del.
V. VEJEN FREM
Som aldrig før i historien tilsiger en fælles skæbne os at lede efter en ny begyndelse. En sådan fornyelse er målet for disse principper i Pagten for Jorden. For at holde løftet må vi forpligte os til at indarbejde og fremme Pagten for Jorden’s værdier og formål. Hertil kræves forandring i såvel tankegang som sindelag. Der kræves en ny erkendelse af global sammenhæng og universel ansvarlighed. Vi skal udvikle og anvende visionen om en bæredygtig levevis såvel lokalt og nationalt som regionalt og globalt. Vor kulturelle mangfoldighed er en dyrebar arv, og forskellige kulturer må finde hver deres vej til at virkeliggøre denne vision. Vi må uddybe og udvide den globale dialog, der har frembragt Pagten for den, thi vi har meget at lære om den stadige søgen efter sandhed og visdom.
Livet medfører ofte spændinger mellem vigtige værdisæt. Dette kan medføre vanskelige valg. Vi bliver således nødt til at finde måder, hvorpå mangfoldighed kan forliges med enhed, frihed med det fælles bedste, og kortsigtede mål med langsigtede målsætninger. Hvert individ, familie, organisation og hvert samfund har en vital rolle at spille. Kunst, videnskab, religion, uddannelsesinstitutioner, medierne, forretningsverdenen, NGO’er og regeringer, alle opfordres de til at udvise kreative lederevner. Partnerskabet mellem regering, civilsamfund og forretningsverden er afgørende for en effektiv ledelsesstruktur.
For at kunne opbygge et bæredygtigt globalt samfund må verdens nationer forny deres forpligtelse over for De Forenede Nationer, stå ved deres ansvar overfor eksisterende internationale overenskomster og sigte mod et internationalt, retsligt bindende instrument for miljø og udvikling, som bygger på principperne i Pagten for Jorden.
Lad vor tid blive husket for at have vist respekt for alt levende, lagt et fast og sikkert grundlag for en bæredygtig udvikling, styrket kampen for retfærdighed og fred og genskabt glæden ved livet.
for Afrika og Mellemøsten Amadou Toumani Touré, Mali Prinsesse Basma Bint Talal, Jordan Wangari Maathai, Kenya Mohamed Sahnoun, Algeriet for Latinamerika og Karibien Mercedes Sosa, Argentina Shridath Ramphal, Guyana Yolanda Kakabadse, Ecuador
for Fjernøsten Kamla Chowdry, Indien A.T. Ariyaratne, Sri Lanka Wakako Hironaka, Japan Pauline Tangiora, New Zealand for NordamerikaMaurice F. Strong, Canada Severn Cullis-Suzuki, Canada Elizabeth May, Canada John A. Hoyt, USA
for Europa Mikhail Gorbatjov, Rusland Ruud Lubbers, Holland Henriette Rasmussen, Grønland Pierre Calame, Frankrig
Federico Mayor, SpanienEARTH CHARTER KOMMISSIONEN Earth Charter Secretariat
c/o Earth Council P.O. Box 2323-1002 San José, Costa Rica telefon: +506-256-1611 fax: +506-255-2197 e-mail: EARTH CHARTER SEKRETARIATET
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
hjemmeside: www.earthcharter.org Direktør: Dr. Maximo Kalaw International koordinator: Ms. Mirian Vilela
|
|